TriOro

TriOro

Ensemblet, TriOro består af sopran Kiki Brandt, mezzosopran Christina Dahl og organist Torben Krebs, som alle er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium og har stor erfaring som solister og som ensemble. Vi optræder hver især i forskellige musikalske og sceniske sammenhænge over hele landet og i udlandet. Desuden har ensemblet spillet Pergolesis værk, Stabat Mater, i 10 år som fast tradition med koncert i Ansgars Kirke i Odense Langfredag aften. Vi har derudover sammen optrådt i Ringe Kirke, Brahetrolleborg Kirke, Sakskøbing Kirke, Aunslev Kirke og Haastrup Kirke.

 

Koncerttilbud

 

Stabat Mater med TriOro

Her er muligheden for at opleve et af påskens helt centrale værker, barokkomponisten G.B. Pergolesis Stabat Mater opført af højt professionelle og erfarne musikere.

Det er fortællingen om Jesus moder ved korsets fod og hvordan hun gennemlever korsfæstelsen af sin søn, illustreret i den smukkeste barokmusik.
Vi tilbyder koncerter i påsken.

Programmet er som nævnt G.B. Pergolesis Stabat Mater (varighed 35 min.), som kan forlænges med arier og orgelmusik af J.S. Bach til ”en hel” koncert (varighed ca. 1 time)


Sommerkoncert med TriOro

Her er en fantastisk mulighed for at få en vidunderlig sommerkoncert til din kirke med TriOro.

Sommerkoncertens 1. afdeling vil med arier, duetter og orgelmusik komme rundt om bl.a. Vivaldi, Pergolesi, Bach, Händel og Buxtehude.

I koncertens 2. afdeling, som både kan laves i kirkerummet eller i jeres menighedshus – evt. med en kop kaffe til – vil vi med et program af bl.a. Carl Nielsen, Grieg, salmer og folkesange, synge publikum kærligt ud i sommerluften, med øregangene fulde af musik.

Koncerten kan skræddersyes til din kirke og ud fra vores alsidige repertoire vil vi sammensætte en koncert med musik af høj kvalitet lige efter jeres smag.

Varighed ca. 2 x 40 min.